River Rafting ...

River Rafting i TyrkietVi (min ex. og jeg) skulle da prøve river rafting i Tyrkiet.

Vi kørte i bus i mange timer op i bjergene, hvor vi så skulle rafte ned. På hele turen kunne vi ikke se selve floden og jeg forestillede mig et hvidt frådende uhyre.

Så desværre var jeg lidt "forsigtig" og startede ud i en båd med mange andre (min ex. sejlede så i kajak med en israelsk pige).

Men efter ca. 1 time fik jeg nok, og byttede plads - så også jeg fik en plads i en kajak (med en russisk pige) - det var noget af en oplevelse ;o)

Hun var ikke ret høj, så jeg satte mig bagest i kajakken og styrede. Det var meget spændende selv om vandet ikke var "farligt". 

Der var dog et sted på turen, hvor guiderne måtte stå i det iskolde vand og sikre, at vi kom tværs over floden én kajak ad gangen. Der var et fald med "sug" og det lykkedes da også (på trods af mange forklaringer og vejledninger) nogle enkelte kajakker at "tømme" indholdet og ligge i faldet og rulle rundt.

Står det til mig, er det noget jeg meget gerne vil prøve igen ;o)