Jeg skulle da også prøve at ride.
Nogle gamle venner i Glumsø boede tæt på en rideskole og hele 2 gange har
jeg prøvet at ride på deres heste.
Sådan nogle heste er jo nogle store dyr og rideskoleheste (specielt Lasse som denne Nordbakker hedder) - har altså en evne til at vide, hvem der bestemmer ... ;o)
Lasse havde en helt speciel mening om at bevæge sig rundt i et ridehus. Der er et "spor" langs siderne af banen. Det er meningen, at alle hestene skal bevæge sig rundt i dette spor. Men Lasse havde jo opdaget at han "holdt tøjlerne" - så han bevægede sig inden for sporet - dermed var "runden" ikke så stor og altså sparede det på hans trætte hove ...
Men han forstår åbenbart, hvad der bliver sagt ... specielt når ridelæreren efter endt time siger: "Så ridder i over i stalden, når I er færdige hér". Det betyder, at alle hestene skal gøre deres "tur i førnævnte spor" færdigt og så forlade ridehuset.
Men Lasse skråede tværs over banen og forlod ridehuset med mig liggende langs hans hals (han havde ikke den store medfølelse for at ridehusets dør ikke var høj nok, til at jeg kunne sidde oprejse, når vi forlod banen).
Jeg var noget betænkelig - tænk nu, hvis han fortsatte ind i stalden, og ind i boksen ... hvad så? ... Jeg anede ikke, hvordan jeg skulle komme ned fra krikken - men heldigvis blev han stående på gårdspladsen, indtil et hjælpsomt menneske fortalte mig, hvordan man slipper helskindet ned igen.
Jooooo heste er skam kloge dyr ;o)
Men sjovt var det ...