Mit dykkerkursus ...

Jeg valgte CMAS (jeg havde hørt, at det gik lidt mere stille, roligt og grundigt end hos PADI).

I november ’94 startede jeg så (med min ex.). Kun 10 min gang fra min bopæl lå der en dykkerklub (den ligger der stadig - jeg er flyttet) Barracuda i Ballerup.
Her startede jeg tirsdage (teori) og torsdage (svømning og abc dykning i svømmehallen lige ved siden af).

Per (vores instruktør) var alle tiders ...
Grundig, stille, rolig, saglig og med en tyrkertro på, at det her skulle vi nok klare alle sammen. Både teori og svømning var meget grundig (jeg har ikke haft så god en kondi i mange år ;o).

De forskellige prøver med maske, finner og snorkel foregik stille og roligt - i et tempo, så vi alle kunne følge med - det vil sige ...
selv den dag i dag mangler jeg stadig ABC-prøven ... ;o(

Da de prøver ligesom "sad fast", gik vi over til at dykke med vest, flasker, lungeautomat og alt det, vi hele tiden havde ventet på. 

Lidt af min Kreta oplevelse sad stadig fast i mig - men det var Per mand for at fjerne. Han tog mig i hånden, og mens mine kammerater svømmede omkring os - GIK vi på bunden, skridt for skridt ned mod de 4 meters dybde (der er bassinets max. dybde).

Det MÅ ha’ været et syn for guder at se en fremtidig dykker (og faktisk aldeles udmærket svømmer) GÅ med alt udstyret på ...........

For at fuldende billedet kan jeg tilføje, at jeg var holdets absolut bedste "flyder" (jeg burde vide bedre end at trodse naturen og dykke, når jeg nu flyder som en prop ;o).

Når vi skulle lave øvelser på lavt vand, steg jeg hele tiden op, og Per måtte stå i vandet og trykke mig ned igen (ved at holde på flasken og trykke til kunne han holde mig nede...)

Jeg svømmede i en rød badedragt - faktisk samme farve som klubbens nye flydebøje .....Need I say more ;o)

I Maj (efter en lang vinter) dykkede vi ved Humlebæk og tog de sidste prøver i havvand (der skete en masse for mig det forår - så jeg fuldførte ikke kurset ;o(