Min familie er et kapitel for sig selv: Billerne ...
Som enebarn tæller familien "dobbelt" - kusiner og fætre erstatter (lidt) manglen på søskende.
Og da jeg mistede mine bedsteforældre, blev min tilknytning til min mors familie (fætre og kusiner i hobetal, primært fra Korsør, Skælskør og Slagelse), pludselig meget vigtig for mig.
I det hele taget søger jeg mere og mere "tilbage til mine rødder". Det er vigtigt for mig, at der er et sted, hvor jeg hører hjemme og hvor jeg kan "smide fødderne op og ikke tænke over hvert ord, jeg siger".
Et sted, hvor jeg er kendt på godt og ondt og alligevel (selvfølgelig) elsket.