| Gennemtænkt idè Relevant Information Grafisk Design Vedligeholdelse Programmering Pris Referencer |
Du har maks. 20 sekunder til at overbevise en potentiel kunde om, at han kan finde netop dét han leder efter på dit websted. Derefter har han klikket sig videre til næste websted...
Så hård er opgaven, når du vil oprette dit eget websted. Men det kan godt lade sig gøre at holde på kunden i længere tid. Det kræver blot, at du efterlever nogle relativt simple regler.
Et websted skal virke indbydende, professionelt, og give kunden det, han kommer efter. Ellers får du mere negativ reklame, end hvis du slet ikke havde et websted.
De professionelle brugere er også dem, der har den korteste tålmodighed. Hvis de ikke inden for de første tre til fem linjer er blevet overbevist om, at de kan finde det, de leder efter på denne side, er de allerede "klikket" ud. Det siger sig selv, at sådan en bruger ikke skal tvinges til at lede efter informationer mellem reklamer og smarte animationer.
En mere "osende" web-surfer har ikke noget imod at blive fastholdt af lidt smarte gimmicks. Men også han skal hurtigt overbevises om, at de oplysninger, han skal bruge, kan findes mellem alle sidens finesser.
Netop grafik og animationer skal du være varsom med. Grafik fylder mange kilobytes, og mange brugere har stadig langsomme modemer.